Vi søger snarest muligt en ny kollega, der har erfaring med at arbejde med mennesker i et ressource- og udviklingsorienteret perspektiv, og lyst til at være en del af One Step In i et dynamisk samarbejde med os.


One Step In er et kompetencefællesskab i Esbjergs centrum, Torvegade 60, hvor psykisk og fysisk trivsel og udvikling for børn, unge og voksne er i fokus. Vi drømmer om en kollega, der er frisk på at spille bold op ad os og som bidrager til at løfte huset som helhed med den faglighed du praktiserer.

Du har et selvstændigt erhverv, eller et ønske herom, og har derfor brug for lokaler til dette formål.

Måske er vi så heldige, at du er en person, der allerede nu har idéer til fælles tiltag og projekter, som kan vækste One Step In som virksomhed, gerne i tråd med vores værdier om fællesskabers betydning for menneskelig trivsel og udvikling.


Vi ser for os, at du er en person der kommer med energi, positivitet og en god portion iværksætterånd, til fordel for huset som helhed og de elementer, vi hver især bibringer.


Det vi kan tilbyde dig, er samarbejdspartnere, der nyder at være i en skabende udviklingsproces sammen med andre, og som favner at være i livslang læring. Vi har modet til at gå efter vores mål og drømme, og vi prioriterer højt at støtte hinanden i både den fælles og individuelle rejse. Vi vil også støtte dig i det DU drømmer om at opnå -fagligt og personligt. 


Hvis du er seriøst interesseret, er du velkommen til at komme og se huset og få en snak med os.

Send din ansøgning til:


bente@onestepin.dk eller tina@onestepin.dk senest d. 1. november.


Vi holder samtaler løbende efter fristens udløb, og håber at finde vores nye kollega i løbet af november måned.


Hvis du IKKE har fået søgt inden 1. november, og ikke har sluppet tanken om at være med, er du VELKOMMEN til at henvende dig -måske venter vi stadig lige på DIG.


Du har mulighed for at orientere dig nærmere her på vores hjemmeside og FB/Instagram .


Hvis du har yderligere spørgsmål, så send os gerne en mail.


Kærlig hilsen

Os i One Step In

 

Hvad tilbyder vi?


BeCool

Gruppe- og individuelle forløb for børn og unge med angst.

Sanseprofil

Udredning af og vejledning til sansebearbejdnings udfordringer

Yoga

Yin yoga & Hatha yoga.

Bold & Balance

Effektiv træning i trygge rammer. Stærk og stabil core.

Bevægelse & Balance

-hensyntagende undervisning

Styrkelse af kroppen og lindring af smerter og gener.

NADA behandling

Drop in café.

Samtaler

Vejledende og udviklende

samtaler med unge.

Kontakt

Bente Agnethe Søgaard

Email: bente@onestepin.dk


Anja Jønsson

Email: anja@onestepin.dk


Tina Knak

Email: tina@onestepin.dk

Fortæl andre om dine oplevelser hos os

Klik her